BETINGELSER

STANDARD BETINGELSER FOR UFPA SURFACE SOLUTIONS A/S

1. Generelt

Disse standardbetingelser gælder for alle aftaler mellem UFPA Surface Solutions A/S og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt. Ved booking af en ydelse accepterer kunden disse standardbetingelser.

2. Tilbud og Aftale

Tilbud er gældende i 30 dage fra udstedelsesdatoen. En aftale anses for indgået, når kunden skriftligt accepterer tilbuddet. Alle aftaler er bindende, og afbestilling skal ske skriftligt senest 2 hverdage før det aftalte tidspunkt. Ved senere afbestilling faktureres 50 % af ordreprisen. Ved forhindring uden forudgående advisering faktureres 100 % af ordreprisen.

UFPA Surface Solutions A/S forbeholder sig retten til at rykke aftalte tidspunkter ved uforudsete hændelser, såsom vejrlig eller tekniske udfordringer.

Det samlede areal opmåles manuelt ved opgavens udførelse. Hvis det faktiske antal kvadratmeter overstiger det, der er angivet i tilbuddet, rundes der op til nærmeste hele m², og det reelle areal vil blive anvendt som grundlag for faktureringen. Kunden accepterer dette automatisk ved aftalens indgåelse, da det er en forudsætning, at hele overfladen – f.eks. alle fliser eller alt træværk – behandles samlet.

3. Priser og Betaling

Alle priser er ekskl. moms. Betaling skal ske inden for 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt. Ved for sen betaling opkræves rykkergebyr samt morarente iht. gældende lovgivning.

4. Forberedelse af Arbejdsområdet

Arbejdsområdet skal være ryddet og klart på den aftalte ankomstdag. Vinduer skal være lukkede, og genstande i nærheden af arbejdsområdet skal være fjernet. Vi forbeholder os retten til at ankomme tidligere end det fastsatte tidspunkt i tilfælde af kundeaflysninger tidligere på ruten.

5. Adgang og Faciliteter

Kunden skal sikre adgang til en udendørs vandhane og eventuel strømtilslutning, hvis dette er nødvendigt for arbejdet. Der skal være tilstrækkelig plads til parkering af bil og trailer foran ejendommen. Maksimal arbejdsrækkevidde er 50 meter fra bilen. Hvis dette overskrides, skal vi informeres senest 3 dage inden ankomst.

6. Hensyn til Ejendom og Omgivelser

Hvis kunden har en vandopsamler, skal den frakobles, indtil det har regnet mindst tre gange efter behandlingen. Eventuelle fiskedamme skal dækkes til for at beskytte dyrelivet. Tagrender skal tømmes inden vores ankomst for at sikre optimal vandafledning. Vi skyller af efter behandling, men erstatter ikke planter eller blomster, så de bør dækkes til for at undgå skade.

7. Særlige Betingelser for Algebehandling

Behandling udføres kun på områder, der er synlige fra jorden. Brug af stige til algebehandling pålægges et gebyr på 250 kr. for projekter op til 200 m². Større projekter vil have et højere gebyr – kontakt os for yderligere information. Hvis vi skal arbejde fra en nabogrund, pålægges et gebyr på 250 kr.

8. Parkering og Eventuelle Gebyrer

Hvis vi er nødsaget til at parkere ulovligt for at kunne udføre arbejdet, opkræves et gebyr svarende til parkeringsafgiften.

9. Efterbehandling og Ansvar

Kunden skal forvente, at vinduer kan kræve pudsning efter behandlingen. Vi kan ikke holdes ansvarlige for skader på overflader, hvor der er tidligere skader, fejl i belægning eller manglende vedligeholdelse. UFPA Surface Solutions A/S kan ikke holdes ansvarlig for uforudsete reaktioner i materialer som følge af behandlingen.

10. Reklamationer

Eventuelle reklamationer skal fremsættes skriftligt inden for 2 hverdage efter arbejdets udførelse. UFPA Surface Solutions A/S forbeholder sig retten til at afhjælpe eventuelle mangler.

11. Ansvarsbegrænsning

UFPA Surface Solutions A/S er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller følgeskader.

12. Force Majeure

UFPA Surface Solutions A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftaler som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder naturkatastrofer, strejker eller pandemier.

13. Fugesand og rens

Fugesand leveres på den aftalte adresse.

Der beregnes 1 kg fugesand pr. m² belægning som standard.

Den samlede mængde fugesand rundes op til nærmeste 20 kg, da det leveres i 20 kg sække.

Forbruget af fugesand er baseret på en standardflade med almindelige fuger. Har belægningen brede fuger, ujævne eller skæve fliser, kan det medføre behov for ekstra fugesand og merarbejde. I så fald vil der blive opkrævet for det ekstra forbrug og arbejdstid. Prisen for dette vil fremgå af den endelige faktura.

Hvis der opstår flisepest i garantiperioden efter en fliserens, vil UFPA Surface Solutions behandle de berørte områder med algemiddel. Herefter skal der gå op til 3 måneder for at vurdere effekten af behandlingen. Hvis flisepesten mod forventning ikke er forsvundet efter denne periode, udfører vi en ny fliserens af de berørte områder – uden ekstra omkostninger.

UFPA Surface Solutions kan ikke holdes ansvarlig for fliseforskydninger (fliseskred), der bliver synlige i forbindelse med fliserens. Sådanne forskydninger kan skyldes forhold som kraftig nedbør, rødder under belægningen eller manglende stabilitet i underlaget. Selve rensningen påvirker ikke flisernes placering, men når mos, ukrudt og snavs fjernes, kan eksisterende problemer komme til syne.

Eventuelle revner i fliser, der først bliver synlige efter rensningen, er UFPA Surface Solutions ikke ansvarlig for. Vores udstyr er justeret til skånsom rens med korrekt vandtryk og -mængde for at undgå skader. I nogle tilfælde vil rensningen dog blot afsløre eksisterende skader som revner, som tidligere har været skjult af mos eller snavs – eksempelvis som følge af frostsprængninger eller slid.

Flisers overfladeporøsitet ændrer sig naturligt med tiden. Først efter en fliserens, hvor overfladen renses for mos, ukrudt og snavs, bliver flisernes reelle tilstand synlig. UFPA Surface Solutions påtager sig ikke ansvar for, at flisernes udseende og overflade kan fremstå anderledes efter rensningen.

14. Lovvalg og Værneting

Enhver tvist mellem parterne skal afgøres efter dansk ret med retten i den jurisdiktion, hvor UFPA Surface Solutions A/S har sit hovedsæde, som værneting.

Kunden skal forvente, at vinduer kan kræve pudsning efter behandlingen.

Vi kan ikke holdes ansvarlige for skader på overflader, hvor der er tidligere skader, fejl i belægning eller manglende vedligeholdelse.

UFPA Surface Solutions A/S kan ikke holdes ansvarlig for uforudsete reaktioner i materialer som følge af behandlingen.

Ved spørgsmål eller særlige ønsker, kontakt os venligst.

UFPA Surface Solutions A/S

Revideret d. 1/3-2025